Variantstyring
En vare i Xena kan oprettes i forskellige varianter. Det kan være farver, størrelser, type eller andet, der passer på de varer, du sælger. Her kan du lære mere om, hvordan du styrer varianter.
Appen Lagerstyring indeholder Varianter, og kan installeres via Xena Appstore. Denne vejledning går ud fra at den er installeret.
Hvorfor variantstyring?
I mange systemer findes der ikke mulighed for variantstyring, og man må derfor oprette hver variant af samme vare med forskellige varenumre.
Men i Xena er det muligt at styre varianter på samme varenummer, og det giver flere fordele.
- For det første giver det færre varenumre, og dermed et lager, som er mere overskueligt.
- Dernæst vil man hurtigt kunne svare på, hvilke varianter en vare findes i, og om den er på lager.
Opret varianter
Først skal du have opretter variantserier. I nedenstående eksempel er det tøj, der skal være varianter på, så vi opretter varianterne 'Størrelse' og 'Farve'.
- Vælg menuen Opsætning > Lageropsætning, vælg fanen 'Variantserier'
- Tryk på 'Opret ny'
- Indtast beskrivelse - f.eks. 'Størrelser'
For hver variant opretter du nu en serie af muligheder.
- Tryk på varianten, for at åbne detaljerne.
- I højre side tilføjer du serierne. I dette eksempel er det de fire størrelser (S, M, L og XL), som vi ønsker at sælge tøjet i
Aktiver varianter på en vare
Nu skal varianterne aktiveres og vælges på en vare:
- Find varen du vil have aktiveret varianter på
- Vælg fanen 'Varianter'
- Tryk på knappen 'Aktiver'
- Vælg de varianter der skal aktiveres på den aktuelle vare
Tryk til sidst på knappen 'Opret'.
Nu oprettes en liste over alle de kombinationer der findes, ud fra de varianter du valgte, og du skal nu for hver kombination vælge, om kombinationen er mulig på den aktuelle vare.
Det kan f.eks. være at størrelse XL i denne trøje kun findes i gul farve:
Lagerbeholdning pr. variant
Når varianter er aktiveret, skal du have styr på din lagerbeholdning pr variant.
Hvis varen i forvejen har en beholdning, kan du fordele denne beholdning ud på hver variant:
- Find varen med varianter
- I bunden vælger du fanen 'Lager'
- I menuen ud for linjen med beholdning vælger du 'Specificer variant/lokation'
I dialogen der vises, ser du øverst den aktuelle lagerbeholdning du kan fordele.
I dette eksempel har jeg 97 på lager, og p.t. ligger de ikke på nogen variant
- Den øverste linje er den nuværende lagerbeholdning uden variant
- Her taster jeg nul. Nu oprettes automatisk en ny linje, hvor den foreslår 97 stk (den oprindelige beholdning).
- På denne nye linje taster jeg 3, og vælger variant LB
- Ny linje oprettes igen automatisk, hvor den foreslår 94 stk. (97 stk. minus de 3 stk.)
- På denne nye linje taster jeg 4, og vælger variant LG
- Ny linje oprettes igen automatisk, hvor den foreslår 90 stk. (97 stk. minus de 3 stk. minus de 4 stk.)
- Fortsæt på denne måde, indtil alle 97 stk på lager er fordelt.
- Tryk på knappen 'Opdater' for at gemme ændringerne
Nu kan du under fanen 'Lager' se aktuel beholdning pr variant. Husk du altid pr linje kan klikke på menuen, og let og enkelt flytte beholdning fra én variant til en anden
Hvis ikke du i forvejen har en beholdning på varen, vælger du blot varianter på din næste købsfaktura vedr varen.
HUSK: Når varen fremover sælges eller købes, skal der specificeres en variant på den enkelte fakturalinje. Se vejledning vedr varelinjer.
- Opdateret