Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Tilknyt ordrer til projekter – eller omvendt

En kundeopgave kan sagtens starte som en almindelig ordre udenom projektmodulet. Hvis det senere viser sig, at opgaven hos kunden bliver mere omfattende end først antaget, kan du knytte ordrerne til et projekt, og på projektet se en samlet statistik for hele opgaven.

Appsene EG Pro+, EG Pro eller EG Pro Light kan installeres via Xena Appstore. Denne vejledning går ud fra, at projektmodulet er installeret i dit regnskab.

 

Ordrer/projekt

Herunder kan du se, hvordan du knytter ordrer og projekter sammen. Det betyder, at de omkostninger du bogfører på ordrerne, vil indgå i det tilknyttede projekts statistik.

Vær dog opmærksom på, at hvis du indtaster en 'Lukket dato' på projektet, vil det ikke længere være muligt via appen EG Go at søge ordrer frem, der er tilknyttet det lukkede projekt. Uanset hvilken status opgaverne på ordrerne har.

 

Opret ordre via projekt

Når projektet er oprettet, er det let at oprette nye ordrer tilhørende projektet.

Åbn projektet via menuen Projekt > Projektoversigt.

I bunden af skærmen vises eksisterende salgsordrer, og herfra kan du også oprette nye ordrer, som automatisk vil blive tilknyttet projektet. Menupunkt til at oprette ny ordre findes ved at trykke på knappen 'Opret'.

Hvis du kun ønsker at se ordrer, der endnu ikke er faktureret, markerer du feltet 'Skjul lukkede ordrer'.

Opret en ordre via projektmodulet i Xena

 

Tilføj projekt til en eksisterende ordre

Hvis du har oprettet en salgsordre, og ønsker at knytte den til et projekt, skal du starte med at åbne ordren.

Tryk på redigering-blyanten på ordren for at skifte til redigering, stil dig i feltet 'Projekt' og indtast/søg efter projektet ordren skal tilhøre.

Hvis du ønsker at fjerne ordren fra et projekt, sletter du blot projektnummeret på den aktuelle ordre. Den kan altid tilføjes til projektet igen senere.

Tilføj et projektnummer til en ordre i Xena


Opdateret