Fakturering efter regning
Når en opgave eller en ordre skal faktureres, kan du vælge at danne en faktura med udgangspunkt i de bogførte omkostninger. Du sparer tid til indtastning, samt du sikrer dig, at alle omkostninger faktureres videre til kunden.
Appsene Projektmodul og Projektadministration kan installeres via Xena Appstore. Denne vejledning går ud fra at de er installeret i dit regnskab.
Alt hvad der registreres til salgsordrer via bilagsregistrering og kassekladden, eller fra omkostningsregistreringen i projektmodulet, bliver bogført på ordrerne på fanen 'Omkostninger'.
Overfør omkostninger til fakturering
Vælg fanen 'Omkostninger' på ordren. Her er en række ting du skal tage stilling til.
Filtre
Du kan lave filter på en række felter, for at afgrænse de omkostninger du ser.
- Via knappen Opgave kan du lave filter på hvilke opgaver du ønsker at se/fakturere
- Via knappen Forbrug kan du lave filter på hvilke forbrugstyper du ønsker at se/fakturere
- Du kan indtaste en periode, hvis du f.eks. kun ønsker at fakturere omkostninger for en bestemt periode
Grupperet/ Ej grupperet
Dette valg bestemmer, hvor detaljeret du ser omkostningerne, og hvor detaljeret de bliver overført til fakturalinjer.
Vælger du 'Grupperet', vises registreringerne grupperet pr. varenr. og/eller tekst. Samtidig vil de også blive overført til fakturalinjer grupperet, så er den samme vare f.eks. registreret 2 gange, bliver den kun overført som én samlet fakturalinje.
Her eksempel på grupperet visning:
I modsat fald bliver hver enkelt registrering vist i detaljer, og overført til fakturering linje for linje.
Her samme eksempel som ovenstående, denne gang bare som IKKE grupperet visning:
Overfør til fakturalinjer
Når du har valgt grupperet eller ikke grupperet visning, skal du vælge de omkostninger du vil fakturere.
- Tryk derefter på knappen 'Overfør til linjer', for at overføre dem
- Der dannes nu forslag til fakturalinjer, baseret på de valgte omkostninger
- Alle omkostninger er overført til den opgave, som de er registreret på
- Linjer uden varenr. og salgspris har en beregnet salgspris, baseret på dækningsgraden valgt på forbrugstypen
Ønsker du i stedet at overføre alle omkostninger til én samlet opgave på ordren, skal du markere feltet 'Ny opgave', inden du overfører. Der vil så blive oprettet en helt ny opgave, hvorpå alle omkostninger overføres til, uanset hvilken opgave de oprindeligt er registreret på.
Gennemse fakturalinjer
Fakturalinjerne er nu oprettet og kan frit redigeres før du bogfører fakturaen.
Slettes en fakturalinje, vil denne ryge retur til fanen Omkostninger som 'Ikke tidligere overført'. Omkostningen kan så medtages på den næste faktura der skal laves på ordren.
Du kan også rette foreslået antal og pris på linjerne, samt du kan oprette ekstra linjer.
Hver enkelt linje du har overført kan foldes ud, så du kan se hvilke omkostninger der ligger til grund for linjen.
Nu mangler du blot at bogføre selve fakturaen. Læs mere om dette emne her.
Får du behov for at lave en kreditnota for at lave en ny faktura til kunden, kan du følge vejledningen her.
Statistik på ordren
Du kan på fanen 'Statistik' på ordren se en oversigt over forventet/realiseret dækningsbidrag pr opgave:
LÆS MERE: Ordrestatistik
- Opdateret