Kom godt i gang med projekter
Denne guide gennemgår de ting du skal tage stilling til, for at du bedst kommer i gang med at benytte projektmodulet.
Appen Eg Pro+ indeholder projektmodulet, og kan installeres via Xena Appstore. Denne vejledning går ud fra at den er installeret.
Med projekter er det nemt at holde styr på fx byggeprojekter. Hele byggeriet er ét projekt, men hver lejlighed er en eller flere salgsordrer. Projekter kan også bruges til at få et samlet overblik over de opgaver du har udført for en bestemt kunde i løbet af året.
Projektopsætning
Der er nogle få indstillinger som er nødvendige før du går i gang med at oprette projekter. Du finder indstillingerne i menuen Opsætning > Projekt.
Projektgrupper
Projektgrupperne har to formål: En opdeling af projekterne i forskellige grupper, samt angivelse af den ønskede dækningsgrad for projekter i gruppen. Dækningsgraden sammenlignes med den faktiske dækningsgrad på projektet, når der kigges på afsluttede projekter i dashboardet.
Har du ingen grupper oprettet endnu, kan du trykke på knappen "Opret standard". Så får du oprettet vores 3 standardgrupper som forslag, disse kan du frit redigere/slette.
Projektstatus
Statustyper benyttes til opdeling af dine projekter i skærmbilledet Projekt > Statusoversigt. Statusoversigten giver dig et overblik over hvilke projekter der er i gang, hvilke der afventer og hvilke der er klar til fakturering.
Har du ingen statustyper oprettet endnu, kan du trykke på knappen "Opret standard". Så får du oprettet vores 6 standard statustyper som forslag, disse kan du frit redigere/slette.
Projektkladder
Projektkladderne benyttes til opdeling af dine ej godkendte ordreomkostninger, som indtastes via projektkladden. Læs mere om registrering af omkostninger her.
Mapper
På denne fane kan du oprette de standard dokumentmapper du ønsker på dine projekter. Mapperne kan du benytte til strukturering af de dokumenter du gemmer på projekterne. Læs mere om dokumentmapper her.
Forbrugstyper
Forbrugstyper benyttes til opdeling af de omkostninger der bogføres ind på dine ordrer. Du finder dem via menuen Opsætning > Ordreopsætning, fanen "Forbrugstyper". Læs mere om forbrugstyper her.
Opret dit første projekt
Gå til menuen Projekt > Projekt > Opret projekt.
Det første projekt er vigtigt at få oprettet med det samme, da det åbner op for de felter som er relevant for projektstyring. Når det første projekt er oprettet, er du klar til at tage projektmodulet i brug, integreret med alle de øvrige funktioner i Xena, der kan hjælpe dig med at få overblikket over dine sager.
LÆS MERE: Opret projekter.
- Opdateret