Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Brugere

Din bruger i Xena er dig som person - ikke din virksomhed. Når du opretter dig i Xena, får du en personlig Xena-profil, hvorefter du kan oprette ét eller flere regnskaber. Se også her, hvordan du inviterer andre brugere ind i dit regnskab.

 

Din personlige brugerprofil

Når du opretter din bruger i Xena, så tænk på dig selv som privatperson. Du opretter din personlige profil, med din egen e-mailadresse. 

Nogle misforstår dette og opretter en generel 'firmabruger'. Det kan give lidt forvirring, for et firma kan have flere brugere, og du som bruger kan også have adgang til flere forskellige regnskaber.

Opret dig selv, som dig selv, så giver det hele mere mening! 

  • Når du har oprettet en bruger i Xena, kan du nu oprette dine regnskaber.
  • Din Xena-profil kan også blive inviteret ind i en andens regnskab.
  • Du kan også vælge at invitere andre brugere ind i dine regnskaber.

LÆS MERE: Login via Google eller Facebook

 

Inviter andre brugere

Åbn menuen Opsætning > Virksomhed > Brugere. Her ser du de personer der allerede har adgang til dit regnskab, men det er også her du inviterer nye brugere.

Tryk på knappen 'Inviter bruger':

  1. Step 1: Indtast e-mailadressen på brugeren
  2. Step 2: Vælg en rolle til den nye bruger
  3. Step 3: Vælg de apps brugeren skal have adgang til
  4. Til sidst ser du en opsummering samt prisen for dine valg
  5. Tryk på knappen 'Inviter'

De brugere du inviterer behøver ikke at have en Xena-profil i forvejen. E-mail er nøglen til dette.

I eksemplet her har 'Sandra' ikke en Xena-profil, og bliver dermed ikke genkendt af Xena.

I dette tilfælde sendes der en e-mail til Sandra med et link til at oprette en Xena-profil. Når denne er oprettet, vil Sandra med det samme have adgang til dit firma.

Inviter en ny bruger til dit regnskab i Xena

 

Overfør ejerskab

Hvis du har behov for at overdrage din bruger i et regnskab til en anden bruger, kan du benytte denne funktion. Funktionen gør ganske simpelt det, at én bruger i et regnskab bliver byttet ud med en anden.

Ved at benytte denne funktion, skal du ikke betale abonnement for begge brugere i den indeværende måned. Den nye bruger overtager ganske simpelt den anden brugers aktive abonnement.

Der bliver IKKE overført nogen som helst data fra den ene bruger til den anden bruger, så hvis du vil beholde historiske data relateret til den 'gamle' bruger, skal du i stedet for nedgradere denne til en gratis rolle. Læs mere om dette i denne guide.

 

Kan man ikke bare dele sin kode til andre?

Jo, det kan du godt, men det er ikke hensigtsmæssigt. Dit login er personligt, og giver adgang til oplysninger og funktioner, som er uvedkommende for andre. I Xena kan du oprette flere regnskaber, og de vil også være tilgængelige. Det samme gælder de eksterne regnskaber, som andre har givet dig adgang til, og som ikke vedkommer tredjepart. 

Desuden giver Xena mulighed for at tilknytte e-mail og Dropbox, og det vil du næppe dele med andre. Sidst, men ikke mindst giver dit login kun én bruger lov til at benytte Xena ad gangen, af sikkerhedsmæssige årsager.


Opdateret