Annullere, ompostere og rette bilag
Du kan ompostere eller rette et bilag på flere forskellige måder i Xena.
Man kan ikke slette et bogført bilag. I et regnskab skal man kunne spore alle bevægelser, derfor må man ompostere et bilag der er bogført forkert, eller foretage ønskede rettelser indenfor det tilladte.
Der er fire måder at rette et bilag (ompostere) i Xena:
- Du kan annullere en transaktion. Her oprettes en nøjagtig modpostering
- Du kan rette dato på en transaktion. Her oprettes en modpostering samt en ny transaktion med den nye dato
- Du kan rette beskrivelsen på et bilag
- Du kan rette posteringsteksten og dimensioner på en enkelt postering
Hver af de fire muligheder er beskrevet nedenfor.
1: Annullere en transaktion
Gå til Finans > Bilag > Bilagsoversigt. Her kan du bruge søgefeltet, for at finde bilaget der skal annulleres. Tryk på bilagsnummeret for at åbne det.
Vær opmærksom på, at et bilag kan indeholde flere forskellige transaktioner. Alle disse er sorteret i kronologisk ordren, så de først oprettede transaktioner er øverst.
Find den transaktion der skal annulleres. I menuen (de 3 prikker) vælger du 'Annuller transaktion'.
Nu dannes automatisk en ny transaktion på bilaget, der udligner det oprindelige. Du kan kontrollere resultatet på fanen 'Opsummering' øverst på bilaget. Her ser du hvad der samlet er bogført på bilaget.
Nu kan du via kassekladden bogføre transaktionen på ny.
Opret tilknytning af dokument til en ompostering
Har du annulleret en transaktion, og derefter bogfører det på ny via kassekladden, kan du knytte det nye bilag sammen med det annullerede, ved at oprette en fælles relation til det tilhørende dokument.
- Åbn bilaget med den annullerede transaktion, og vælg fanen 'Dokumenter'
- I menuen for dokumentet vælger du 'Tilføj relation'
- I dialogen vælger du type 'Bilag'
- Søg det nye bilag frem, som du lige har bogført i kassekladden
LÆS MERE: Dokumentrelationer
2: Rette dato på en transaktion
Ændrer du dato på en transaktion, dannes automatisk en modpostering på den gamle dato, og en ny transaktion på den nye dato.
- I menuen (de 3 prikker) for transaktionen vælger du punktet 'Ændre dato'
- Nu vises en dialog til indtastning af ny dato
- Tryk på knappen 'Ændre dato' for at oprette de nye transaktioner
3: Rette beskrivelse på et bilag
Når du har et bilag åben, kan du øverst rette beskrivelsen til bilaget. Det er bl.a. i bilagsoversigten du ser denne beskrivelse.
- Tryk på rediger-blyanten eller dobbeltklik på teksten, for at skifte til redigeringsvisning
- Nu åbnes feltet Beskrivelse for redigering
- Ændringen gemmes automatisk
4: Rette posteringstekst og valgt dimension
Ønsker du at rette teksten på en enkelte postering, eller at ændre dimension (afdeling, bærer og formål), gøres dette via den enkelte transaktion på bilaget.
- I menuen (de 3 prikker) ud for posteringen vælger du punktet 'Rediger'
- Nu vises en dialog til rettelse af beskrivelse og/eller dimension.
- Opdateret