Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Afstemning af varer (købsordrer)

Funktion til afstemning af gennemsnitspriser og finanskontoen "Ubetalt lager".

Appen Lagerstyring giver adgang til afstemning af gennemsnitspriser, og kan installeres via Xena Appstore. Denne vejledning går ud fra at den er installeret.

Hvornår er det nødvendigt

Den manglende regulering af gennemsnitsprisen på en vare opstår typisk efter nedenstående håndtering af ordren:

  1. Ordren faktureres – med eksempelvis fakturadato = 31/1-2018
  2. Finansperioden hvor fakturaen er bogført lukkes eller låses pr. den 31/1-2018
  3. Ordren leveres – med leveringsdato = 01/02-2018

Da finansperioden for den oprindelige faktura er blevet lukket eller låst, kan systemet ikke automatisk bogføre de nødvendige reguleringer, og kan dermed heller ikke regulere varens gennemsnitspris korrekt.

 

Sådan løses det

For at få gennemsnitsprisen reguleret, og dermed også de tilhørende bogførte finansposteringer for lageret, skal du i menuen vælge Finans > Afstemning, vælg fanen 'Varelager (købsordrer)'.

  1. Du skal KUN afstemme ordrer der både er leveret og faktureret 
  2. Tryk på menuen yderst til højre for hver ordre, og vælg 'Afstem ordre'.

Afstemning af difference på ubetalt lager i Xena

 

Tag stilling til på hvilken dato disse reguleringer skal ske:

  • Du kan vælge at bogføre reguleringerne på den oprindelige fakturadato, og dermed få bogført posteringer i en lukket/låst finansperiode.
  • Du kan også vælge at indtaste en anden valgfri dato, hvor de nødvendige reguleringer ønskes bogført.

Dialog til at vælge dato for regulering af lager.

 

Effekten af afstemningen

De finanskonti der påvirkes af reguleringerne er:

  • 'Varelager' for de involverede varegrupper
  • 'Varelager, ubetalt' for de involverede varegrupper

Inde på varen påvirkes 'Gennemsnitspris' på fanen Lagerstyring.


Opdateret