Gå til indhold

Opdatering 1 for november 2026

Emne
Opdateringer
Længde
3 min. læsning

Ny ordrestatistik og anbefaling om 2-faktor login

Denne opdatering indeholder en ny ordrestatistik samt en anbefaling om at aktivere 2-faktor login.

 

📊 Ny ordrestatistik

Vi har introduceret en ny ordrestatistik, der giver dig et bedre overblik over økonomien på ordren. Det gør det nu lettere for dig at følge med i omkostninger, fakturering og budget, mens ordren er i gang, og ikke først når den er afsluttet.

  • Se statistik fordelt på hver opgave på ordren, og fold opgaven ud for at se tallene fordelt på forbrugstyper.

  • Se ordretotalen med de faktiske og beregnede tal.

  • Se totalerne for faktureret, budget og difference.

  • Er omkostningerne eller timerne højere end budgettet, markeres tallene med rød tekst, så du med det samme kan se, hvor budgettet er overskredet.

  • Vælg, om budgettet skal vises pr. opgave eller pr. ordre (se næste afsnit).

Du finder statistikken som hidtil på ordren under fanen Statistik.

➡️ Ordrestatistik

Ordrestatistik

 

🧾 Mere detaljeret statistik med Udvidet fakturering

Med appen Udvidet fakturering kan du oprette et budget for hver opgave på ordren. Så får du en endnu mere detaljeret statistik, hvor du kan følge budgettet helt ned på opgaveniveau.

Læs mere om appen Udvidet fakturering og de øvrige muligheder, den giver dig.

➡️ Udvidet fakturering

Udvidet Ordrestatistik

 

📊 Mere på vej til statistikken

Vi arbejder videre med den nye statistik, og der kommer mere i de kommende opdateringer:

  • I næste opdatering får du endnu flere detaljer i ordrestatistikken.

  • Du får også senere mulighed for at udskrive statistikken og downloade dataene til CSV-fil direkte fra ordren.

  • Senere får projekter den samme nye statistik.

 

🔐 Styrk sikkerheden omkring dine data

Vi anbefaler, at alle administrative brugere aktiverer 2-faktor login for at styrke sikkerheden omkring deres data.

Hackerangreb og andre cybertrusler er en voksende udfordring globalt, og virksomheder i alle størrelser rammes. Med 2-faktor login kræver et login både din adgangskode og en ekstra bekræftelse, så uvedkommende ikke får adgang, selvom de kender adgangskoden.

Som administrator har du adgang til mange og følsomme oplysninger, så det er særligt vigtigt, at din konto er beskyttet.

Se i guiden, hvordan du aktiverer 2-faktor login:

➡️ Sprog og andre personlige indstillinger

 


Fik du ikke svar? Spørg EG SASHA

EG SASHA chat giver dig en trin-for-trin-vejledning og linker til de relevante guides. Chatten åbner i et separat vindue, så du kan følge vejledningen og arbejde i Xena på samme tid.

  • Klik på spørgsmålstegnet (?) i topbaren

  • Vælg EG SASHA Chat

  • Skriv dit spørgsmål, f.eks. "Hvordan aktiverer jeg 2-faktor login?"

  • Hvis SASHA ikke løste dit problem, kan du vælge at:

    • Få oprettet en ticket, og blive kontaktet af en supporter

    • Skifte til live chat, for at chatte med en supporter

➡️ Læs mere om mulighederne for support


Hold dig opdateret om nyheder i Xena

Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet. 


Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.

👉 Besøg Xenapedia – vores side med guides

👉 Besøg vores hjemmeside hvor du kan følge med i vores blogindlæg og øvrige nyheder

🤖 Brug EG SASHA chat, som kan svare på spørgsmål 24/7

✉️ Har du brug for yderligere hjælp? Skriv til os på: egbygsupport@eg.dk

📣 Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena


Udgivet