Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Valuta

I denne vejledning lærer du om, hvordan valuta håndteres på ordrer, i bilagsregistrering samt ved bogføring og udligning af betalinger.

Opret partner med anden valuta 

Har du en kunde eller en leverandør i udlandet, kan du bogføre fakturaer på denne i anden valuta. Når du opretter partneren, skal du blot huske at vælge ønsket Land, Valuta og evt. Sprog.

Opret partneren som sædvanligt, men under navn og adresse vælger du det korrekte land for partneren.

I boksen "Opsætning" vælger du nu enten fanen "Kunde" eller fanen "Leverandør"

  • Tryk på blyant-ikonet for at redigere
  • Vælg ønsket "Valuta" for handel med partneren
  • Vælg evt. også "Sprog", hvis du vil sende rapporter til partneren i andet sprog. Xena standard understøtter kun dansk, engelsk og norsk.

Vælg valuta og sprog på en partner i Xena

 

Opret finanskonto til valutakursdifference

Via menuen Finans > Kontoplan > Kontoplan åbner du gruppen "Finansielle poster".

Hvis ikke du i denne gruppe har en konto her der hedder "Valutakursdifference", skal du oprette en.

Det er vigtigt at "Kontotype" markeres som "Valutakursdifference".

Opret en finanskonto i Xena til bogføring af valutakursdifference

 

Vælg valuta på ordre eller bilag

På ordrer til partneren vil valuta blive foreslået, baseret på partnerens opsætning. Du kan dog manuelt ændre valutaen på denne ene ordre. 

OBS: Hvis du allerede har indtastet ordrelinjer, når du ændrer valutakoden, bliver linjerne genberegnet, men KUN hvis du har valgt et varenr. på linjerne. Vær derfor opmærksom på at dine priser bliver korrekte, efter ændring af valutakoden. 

Når du har valgt valuta, kan du trykke på linket for enten at oprette en kurs, eller ændre en eksisterende.

Vinduet foreslår selv dags dato og dagens ECB-kurs. Du kan dog overstyre både datoen og kursen, hvis du ønsker en bestemt kurs skal gælde fra en bestemt dato.

Sæt valuta på en ordre og ændre valutakursen i Xena

 

I bilagsregistrering kan du på samme måde vælge anden valuta og kurs. Har du valgt anden valuta på leverandøren, foreslås denne automatisk på bilaget.

Ved at trykke på linket under valutakoden, kan du også her enten oprette en kurs, eller ændre en eksisterende.

Vælg valuta på et bilag i Xena

Betaling af bilag med valuta

Når der betales en faktura i en fremmed valuta, vil der som regel altid være en difference mellem fakturaen og det beløb der betales. Det er helt naturligt, og skyldes, at kurser ændres flere gange dagligt.

Hvis differencen virker til at være for stor, kan det skyldes forkert kurs enten på fakturaen eller betalingen. I så tilfælde er du nødt til at annulleret bilaget, eller at lave en kreditnota via ordren, og bogføre bilaget på ny med korrekt kurs.

 

Betaling via bilagsregistrering

Der er i bilagsregistrering 2 forskellige måder du kan håndtere en valutakursdifference på.

1: Bogfør på valutakursdifference kontoen

Tryk i beløbskolonnen ud for finanskontoen "Valutakursdifference". Differencen bliver indsat i korrekt beløbsfelt, og bilaget kan nu bogføres

Bogføring af valutakursdifference i Xena

 

2:  Justere vekselkursen på bilaget

En anden måde er ved at justere vekselkursen. Tryk på knappen "Juster vekselkurs". Kursen fra før er nu justeret, så den passer til betalingen.

Det betyder bogføringsmæssigt, at beløbet for omkostningen ændres, så den stemmer med det beløb du rent faktisk har betalt for omkostningen. 

Jutering af vekselkurs på et bilag i Xena

 

Betaling via kassekladde, ordre eller partner

Når du bogfører en betaling enten via en partner eller via en ordre, trykker du i beløbskolonnen ud for finanskontoen "Valutakursdifference". Differencen bliver indsat i korrekt beløbsfelt, og betalingen kan nu bogføres. Nøjagtig som i bilagsregistrering.

Bogfører du via kassekladden, start du med at vælge partneren, indtaste det indbetalte beløb samt vælge modkontoen - helt som sædvanligt.

Tryk nu på link til at udligne partnerpostering. Vælg den faktura der er indbetalt, og i bunden vil du nu se en difference.

I afsnittet "Difference", søger du din Valutakursdifference konto frem, og vælger denne. Beløbet indsættes automatisk, og du kan nu godkende udligningen.

Bogfør kursdiff ved udligning af parnerpost i kassekladden i Xena

 

Opret udenlandsk bankkonto


Du kan i Xena oprette udenlandske betalingskonti, og bruge disse ved betaling af fakturaer i anden valuta. Kontoen vises sammen med dine øvrige betalingskonti, og vælger du denne kan du kan stadig se det omregnede beløb til din egen valuta.

Du kan også stadig overstyre det betalte beløb, og du kan benytte begge metoder ovenover i forbindelse med kursdifference.

Vælg en udenlandsk bankkonto ved bogføring af betaling i Xena

 


Opdateret