Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Udligning

Udligning af åbne posteringer på partnere kan foretages i forbindelse med bogføring i kassekladden eller via partneren. Se også her, hvordan en tidligere udligning kan annulleres.

Udligning via kassekladden

Når du i kassekladden vælger en partner, har du samtidig mulighed for at udligne de relaterede posteringer på partneren.

  1. Indtast linje med type Partnerbetaling.
  2. Hvis du i feltet partner søger på fakturanr., bilagsnr. eller fakturabeløb, vil udligning ske automatisk
  3. Hvis du i feltet Partner søger på partnernr. eller navn, kan udligning ikke foreslås automatisk
  4. Uanset hvilken metode du vælger, kan du altid trykke på linket 'Udlign' under feltet 'Beskrivelse'
  5. I dialogen skal du markere den/de posteringer der skal udlignes med linjen i kassekladden
  6. Beløb hentes automatisk ind i kladden, når du trykker på 'Udlign partnerposteringer'

SE OGSÅ: Kassekladden

Sådan udligner du posteringer via kassekladen i Xena

 

Udligning via partneren

Åbn den partner du ønsker at foretage udligning på.

  1. Øverst finder du boksen 'Saldo'. Tryk her på menuen (de tre prikker) og vælg 'Opret udligning'
  2. Alle åbne posteringer vises fordelt over 2 kolonner, afhængig af saldoens fortegn.
  3. Marker posteringer der skal udlignes.

Skulle der til sidst være en øredifference (max 50 ører), bliver denne automatisk bogført som en regulering på partneren, på finanskontoen 'Systemdifference'.

Ønsker du at oprette din egen finanskonto til bogføring af øredifferencer, gøres dette via menuen Finans > Kontoplan. Åbn gruppen Finansielle poster, og tryk på '+Opret ny'. Her er det vigtigt, at du vælger finanskontotype 'Valutakursdifference'.

Næste gang du udligner, og der opstår en øredifference, vil du kunne vælge din nye finanskonto til bogføring af differencen.

Sådan foretager du udligning af posteringer på en partner i Xena

 

Delvis udligning

Ønsker du at lave en delvis udligning, altså hvor de valgte poster til udligning giver en overskydende saldo, skal du i bunden vælge, på hvilken af de valgte posteringer restsaldoen skal stå på. Dette gælder, uanset om udligningen sker fra kassekladden eller fra partneren.

LÆS MERE: Delvis udligning.

 

Annullere udligning

På partneren finder du boksen 'Detaljer', vælg her fanen 'Posteringer'.

Hvis posteringen er udlignet uden deludligninger, finder du knappen 'Vis' ud for posteringen. Tryk på denne for at se udligningerne. I næste skærmbillede trykker du på menuen (de 3 prikker) og vælger 'Slet udligning':

Annullering af en udligning i Xena

 

 

Annullere delvis udligning

Hvis posteringen er deludlignet, findes knappen 'Vis' ikke. I dette tilfælde skal du åbne menuen for posteringen (de 3 streger), og her vælge punktet 'Slet delvis udligninger'. Nu vil alle involverede udligninger på denne post blive annulleret, og du kan udligne forfra.

Sådan annullerer du en delvis udligning i Xena


Opdateret