Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Søgning

Søgning i Xena fungerer som enten/eller. Jo flere ord du søger efter, desto flere resultater får du vist.

Princippet er, at dér hvor du har brug for data, taster du bare et udpluk af det, du ønsker at finde. Så vises det der opfylder din søgning. Findes der ikke noget som passer til din søgning, vil Xena foreslå at det oprettes, og om muligt foreslå hvilke data der skal oprettes.

 

Søgning i Xena fungerer som enten/eller

Eksempel: Du ønsker at søge efter en kunde. I stedet for at taste et kundenummer, kan du taste f.eks. navn, efternavn, by, adresse eller en kombination.

Der søges på enten det ene ord eller det andet ord. For eksempel hvis jeg søger efter ordene "Mads" og "Odense". Så vil både de partnere der hedder Mads, samt de partnere der bor i Odense, vises i resultatet

I nedenstående billede vises søgningen efter "Mads" + "Odense". Og i resultatet vises:

  • Alle partnere, som indeholder "Mads"
  • Alle partnere, som indeholder "Odense"

Så jo flere ord du skriver, des flere søgeresultater får du. Derfor er det en god ide kun at søge på et unikt ord eller nummer.

 

Dette søgesystem går igen i hele Xena. I stedet for f.eks. at skulle huske kontonummeret på finanskontoen for blomster og gaver, så skriv bare "Blomster" direkte i kontonummerfeltet. Så finder systemet kontoen til dig.

Har du ingen konto oprettet i forvejen, som hedder noget med "Blomster", trykker du blot på + tegnet ud for kontonummerfeltet for at åbne dialogen til at oprette en ny finanskonto.

Søgning efter finanskonto i Xena

 

Generel søgning i kartoteker

Felter til valg af partnere, varer, ordrer osv. er der indbygget søgemulighed. Denne har to funktioner:

  1. Når markøren sættes i feltet, vises en liste med de 10 sidste kartotekskort, du har haft åbnet
  2. Når du begynder at indtaste, vil der blive søgt blandt alle poster. Du kan søge på hvad som helst fra kartotekets stamdata

Sådan fungerer hurtigsøg funktionen i Xena

 

Søgning i varekartoteket

Når du søger i varekartoteket, søges der både i varenummer og varebeskrivelse. Søgemetoden der anvendes kaldes Elastisk søgning, hvilket i princippet betyder, at jo flere ord du skriver, des flere søgeresultater får du.

Det man søger på kan altså både matche et helt ord/varenummer, eller kun matche en del af ordet/varenummeret.

Hvis du som regel søger efter dine varer via varenummer, anbefales det derfor, at du IKKE har mellemrum i dine varenumre. Dermed vil du opleve en meget præcis søgning efter unikke varenumre.

 

Eksempler på søgeord og resultater:

Søger man på "123", findes alle varer hvor varenr. starter med 123, men også varer hvor beskrivelsen indeholder 123, enten som et selvstændigt ord eller som en del af et ord.

Søger man på "Quick", findes alle varer, hvor varenr. starter med quick, men også varer hvor varebeskrivelsen indeholder quick, enten som et selvstændigt ord eller som en del af et ord. 

Søger man på "123 quick" findes alle varer hvor enten begge ord eller kun det ene af ordene findes. Derudover findes også varer, hvor de 2 ord indgår som en del af et ord i varebeskrivelsen.

Er der mange varer der opfylder søgekriterierne, bliver de listet i varenummerorden.

 

Søgning i ordrekartoteket

Ved søgning i ordreoversigterne skelnes der ikke mellem om det man søger på matcher et helt ord eller kun et del af et ord.

Søges der på 'omfug', vises ordrer der har et match med dette ord. Der vises både ordrer med det eksakte ord, men også ordrer med ord som 'omfugn.' eller 'omfugning'.

Når du søger i ordrekartoteket, søges der bl.a. i:

  • Ordrenummer
  • Adresse/leveringsadresse/telefonnummer
  • Vores ref/Deres ref
  • Intern ordrenote
  • Opgavebeskrivelse (her søges kun på hele ord)
  • Projektnummer/beskrivelse
  • Partnernummer

De viste resultater sorteres med den nyeste ordre øverst.


Opdateret