Søgeord
Søgeord er en enkel lille funktion i Xena, der gør det lettere at søge og sortere i kunder, leverandører og medarbejdere.
Søgeord på kunder og leverandører
En partner kan tilføjes en række søgeord eller tags, som beskriver partneren. Søgeordene kan også opbygges så de fungerer som et filter. Det kan være du har en række kunder du ønsker at sende julekort til hvert år, så giver du dem blot søgeordet 'Julekort', og du kan nu let få en oversigt frem over disse.
Indsæt Søgeord på en partner:
- Gå til Salg/Køb > Partner
- Åbn partneren og find boksen hvor navn og adresse er indtastet
- Vælg her fanen 'Søgeord'
- Indtast/søg efter søgeord og tryk 'Tilføj'.
For hvert søgeord du tilføjer til en partner, vil dette helt automatisk blive tilføjet til din liste over oprettede søgeord.
Når du søger efter en partner, kan du nu også søge på søgeordene. Alle partnere med det søgeord du indtaster, vil blive vist i søgeresultatet.
Søgeord på medarbejdere
Har du mange medarbejdere du skal planlægge tid for i kalenderen, kan det også være en fordel at bruge søgeord. Søgeordene her kan være faggruppe, geografisk placering eller f.eks. efter hvilket sjak de indgår i.
Medarbejderne kan findes på forskellig vis:
-
Via menuen Virksomhed > Brugere
-
Via menuen Salg > Partner > Partneroversigt – med filter på Medarbejder
Når du har medarbejderkortet fremme, kan du på nøjagtig samme måde som med partnere vælge/indtaste søgeord:
Slet søgeord
Du kan let fjerne et søgeord fra en partner/medarbejder.
- Åbn partneren og find boksen hvor navn og adresse er indtastet
- Vælg fanen 'Søgeord'
- Tryk på blyant-ikonet for at skifte til redigering
- Tryk på skraldespand-ikonet på søgeordet for at fjerne det fra denne partner
Hvis du sletter søgeordet fra ALLE partnere, fjernes det også automatisk fra din liste over søgeord.
- Opdateret