Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Partnere - kunder og leverandører

I Xena betegnes kunder, leverandører, debitorer, kreditorer og ansatte som dine "partnere", og de samles i et Partner-kartotek.

 

Opret en partner

En ny partner kan oprettes, der hvor du har brug for den.

  • Via en salgsordre eller købsordre
  • Via bilagsregistrering
  • Via menuen Salg/Køb > Partner > Opret partner
  • Via +-ikonet øverst til højre i topbaren

I dialogen for oprettelse kan du søge efter virksomheder i CVR registeret. Du indtaster blot de data du har, og efterhånden som du taster, vises forslag i højre side af dialogen. Vælg ønsket partner, og du skal nu blot kontrollere oplysningerne før du trykker 'Opret'.

Vær især opmærksom på at få valgt korrekt 'Type':

  • Privatperson = på dine ordrer vises beløb inkl. moms pr ordrelinje
  • Virksomhed = kun ordretotalerne vises med beløb inkl. moms

Er det en leverandør du opretter, kan du i bunden af dialogen med det samme tilføje betalingsoplysninger, hvis du ønsker senere at kunne gøre brug af funktionen 'Betalinger'.

Oprettelse af ny partner i Xena

 

Oplysninger på partneren

Når partneren er oprettet, findes den via menuen Salg/køb > Partner > Partneroversigt. Her finder du 3 faner, ønsker du at se oversigten med partnernavn, adresse m.m. vælger du fanen 'Liste'.

For at åbne en partner trykker du blot på kontonummer. På partneren finder du en del detaljer, som er beskrevet kort herunder.

 

Saldo

Her ses partnerens nuværende saldo, samt hvor stor en del af saldoen der er forfalden. Via menuen (de 3 prikker) er der mulighed for at registrere en betaling, lave udligning og udskrive posteringer/kontoudtog.

 

Detaljer

Her finder du en række faner, med hver sin visning af posteringer, tilbud, ordrer, fakturaer, dokumenter m.m. på partneren. Via menuen (de 3 prikker) ud for hver postering er det muligt bl.a. at

  • Rette betaling (rette lev. fakt.nr. og BetalingsID.
  • Ændre forfaldsdato
  • Slette delvis udligning (hvis en sådan er foretaget)

På Tilbud, Ordre og Faktura fanerne kan du f.eks. oprette nye salgs- eller købsordrer.

 

Navn/adresse

I denne boks kan du redigere navn og adresse m.m. Du kan også indtaste notat, som vil vises på salgsordrer/købsordrer tilknyttet partneren. Derudover kan du oprette søgeord på partneren.

Det er også i denne boks du kan overstyre, om der skal bogføres moms på partneren.

 

Kontakt

Her opretter du telefonnr., e-mails, alternative leveringsadresser og ekstra EAN numre på partneren. På fanen 'Log' ses oversigt over hændelser (se afsnit om dette længere nede)

 

Opsætning

Her indtastes bl.a. faktura e-mailadresse, betalingsbetingelse, valuta, sprog, betalingsoplysninger for leverandører m.m. Tryk på blyant-ikonet for at se yderligere mulighed for indstillinger.

En partner kan godt have opsætning for både 'Kunde' og for 'Leverandør', hvis du både køber fra og sælger til partneren. 

 

Priser

Her kan oprettes/vælges prisaftaler og rabataftaler relateret til denne partner. Disse benyttes når der oprettes fakturalinjer til partneren, enten via en købs- eller en salgsordre.

 

Log for partneren

Hvis du sender et dokument til en af de registrerede E-mails på partneren, dannes der automatisk en log for hændelsen. Denne log finder du på partneren, i boksen 'Kontakt' på fanen 'Log'.

Ud for hver log ses et statusikon, disse har nedenstående betydning:

  • Intet ikon = Ingen E-mail status for denne log
  • Sendt (ét flueben) = E-mail er afsendt fra vores server
  • Afsendelse mislykkedes (rød advarsel) = Det var ikke muligt at afsende E-mailen 
  • Leveret (to flueben) = E-mail er afsendt og modtagers server har bekræftet modtagelsen

En log med status 'Leveret' (to flueben), sikrer dig, at din modtagers server har bekræftet modtagelsen.

Hvis en afsendelse er mislykket, kan det skyldes fejl i modtager adressen eller at modtagerens server har afvist mailen.

OBS: Denne log for status gælder alene regnskaber som anvender vores mailsystem, og dermed ikke regnskaber hvor der er aktiveret brugerdefinerede indstillinger for egen SMTP server.

E-mail statusikoner på partnerloggen i Xena


Opdateret