Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Leveringsadresse

Det er mulig at oprette flere leveringsadresser på en partner (kunde eller leverandør). Se her hvordan det bruges.

Leveringsadresse på ordren

Skal leveringsadressen på en ordre være en anden end fakturaadressen, tilføjer du dette på fanen 'Levering'. Fjern afkrydsningen af 'Brug fakturaadresse', så kommer felterne frem til indtastning/valg af leveringsadresse.

Leveringsadressen udskrives på ordrens tilbud, faktura, ordrebekræftelse og leveringsseddel.

Udover leveringsadresse ser du også andre felter relateret til levering (kontakt, telefon, e-mail og notat). Det er dog kun notatet som udskrives på rapporterne. De øvrige felter er blot interne informationer som udelukkende kan ses på ordren.

Leveringsadresse indtastet direkte på ordren gemmes kun på denne ene ordre. Oprettes der i stedet en leveringsadresse ved at trykke på '+' knappen i øverste felt, så gemmes leveringsadressen på partneren, og kan dermed også bruges på fremtidige ordrer.

Tilføj leveringsadresse på en ordre i Xena

 

Leveringsadresser på partneren

Inde på din partner (kunde/leverandør) vælger du i boksen 'Kontakt', fanen 'Leveringsadresse'.

For at oprette en leveringsadresse trykker du på linket '+Tilføj adresse'.

For at redigere eller slette en eksisterende, vælger du i menuen (de 3 prikker) ud for adressen punktet 'Rediger leveringsadresse'.

Hvis leveringsadressen på partneren som regel er anderledes end fakturaadressen, sætter du flueben i feltet 'Standard'. Når en leveringsadresse er sat som 'Standard', indsættes denne helt automatisk som leveringsadresse, på alle nye ordrer du opretter til partneren. Dette kan selvfølgelig altid overstyres på hver enkelte ordre.

Leveringsadresse på en partner i Xena


Opdateret