Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Indbygget supportfunktion

Xena har en indbygget supportfunktion, så du kan finde hjælp, når du har brug for det.

Vi har fyldt Xena med hjælpeartikler, som du kan tilgå, når og hvor du har brug for det.

Sådan aktiverer du supportværktøjet:

  1. Hav det skærmbillede åben du har brug for hjælp til
  2. Tryk på spørgsmålstegnet i højre side af topbaren
  3. Vælg punktet 'Vis hjælp'.

Nu aktiveres et spørgsmålstegn på alle de områder/felter der indeholder et link til en vejledning.

Aktiver den indbyggede supportfunktion i Xena

 

Du trykker på spørgsmålstegnet, for at se vejledningen i et lille popup vindue foran dit skærmbillede.

Hvis du ønsker at åbne vejledningen i et separat vindue, skal du holde Ctrl-tasten nede og trykke på spørgsmålstegnet.

Eksempel på supportfunktionen i Xena

 

Henvendelser til Xena support

Xena er som udgangspunkt designet til at være så enkelt at bruge, at systemet kan benyttes, uden at man gennemgår en større introduktion. Hvis du finder, at det er vanskeligt at bruge, så har vi ikke lavet det godt nok.

Hvis vi skal forbedre vores vejledninger, er vi også afhængige af dine tilbagemeldinger. Du er altid velkommen til at skrive en besked til vores support, direkte fra Xena, ved at trykke på spørgsmålstegnet i topbaren og vælge punktet 'Skriv til support'.

Vi besvarer dine skriftlige henvendelser, så hurtigt vi kan indenfor vores åbningstid.

 

Hvad kan jeg få hjælp til?

Vi hjælper med brugen af produktet Xena, men vi vejleder ikke i bogføring eller driften af dit firma. 

Vi kan hjælpe med at forklare, hvordan der bogføres, men vi bogfører ikke for dig. Vi kan forklare, hvordan funktionerne bruges, men ikke udføre opgaverne for dig.

 

Kan jeg få online hjælp på min skærm?

De fleste supportspørgsmål vil blive besvaret, uden det er nødvendigt at se dine data.

Nogle gange kan det dog være nødvendigt at se det du ser, for at kunne hjælpe bedst mulig. I sådanne tilfælde vil vi ringe dig op.


Opdateret