Flette varegrupper
Varegrupper i Xena har stor betydning for hvordan din kontoplan ser ud. Har du oprettet en overflødig varegruppe eller oprettet en varegruppe med forkert navn, har du mulighed for at flette varegrupper.
En varegruppe kan ikke slettes eller omdøbes hvis den indeholder varer eller posteringer. Derfor kan du få brug for funktionen til at flette varegrupper.
Funktionen kan være nyttig, hvis du har fået oprettet for mange varegrupper, og du synes din kontoplan er blevet for uoverskuelig.
Du finder dine varegrupper via menuen Opsætning > Vareopsætning, vælg fanen 'Varegrupper'.
De samme varegrupper vises i din kontoplan under Finans > Kontoplan > Kontoplan i grupperne:
- Nettoomsætning
- Vareforbrug
- Varelager
- Varemodtagelse
- Varelager, ubetalt
Fletning af varegrupper
I dette eksempel vil vi flette varegrupperne 'Materialer' og 'Varer'
- Gå til menuen Opsætning > Vareopsætning, vælg fanen 'Varegrupper'
- Åbn varegruppen som du ønsker at beholde - i dette tilfælde 'Materialer'
- I menuen for varegruppen (de 3 prikker) vælges 'Flet varegrupper'
- I dialogen vælges den varegruppe du vil flette, i dette tilfælde 'Varer'
Kontroller fletning af varegrupper
Gå til menuen Finans > Kontoplan > Kontoplan, og fold gruppen 'Vareforbrug' ud. Her er den flettede varegruppe nu fjernet.
Varegruppen er også fjernet i menuen Opsætning > Vareopsætning, vælg fanen 'Varegrupper'.
Alle varer og posteringer i den flettede varegruppe, er flyttet over i den anden varegruppe.
- Opdateret