Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Tilpas udskriftsdesignet med logo, farve osv.

Der findes forskellige standardlayouts til faktura, tilbud, ordrebekræftelser og hvad du ellers kan printe fra Xena. Du kan vælge mellem disse standarder, og samtidig få dit eget logo på, tilpasse farverne, tilføje tekster m.m.

Skal udskrifterne fra Xena være standard eller specialdesignet? I Xena har du mulighed for at tilpasse udskrifterne. Enten helt enkelt med et logo og et farvetema, eller mere avanceret, hvis du har behov for specialdesignede udskrifter.

 

Få dit eget logo og farver på udskrifter

Udskrifter i Xena er designet af professionelle grafikere. Det er nemt at tilpasse dem, så de matcher dit firma. Bare upload dit logo via en billedfil (for eksempel .jpeg eller .png) til din virksomhedsprofil, så kommer logoet automatisk på alle udskrifter. Både på formularer som faktura og tilbud, men også på interne rapporter som f.eks. en balanceudskrift.

Du kan uploade dit logo to steder:

  • Via menuen Opsætning > Virksomhed > Virksomhedsprofil, i boksen 'Grundlæggende data'
  • Via menuen Opsætning > Udskrifter, i boksen 'Udskriftsopsætning'

Hvis dit logo ser lidt ' grumset' ud, kan du prøve at reducere størrelsen i f.eks. Paint.

I skærmbilledet Opsætning > Udskrifter er det også muligt at skifte farver på skrift og streger, så det passer til farverne på dit logo. Logo og farvevalg afspejles på alle udskrifter fra dit Xena regnskab.

For at vælge en ønsket farve, trykker du på den farvekode du vil ændre og vælger en ny på farvepaletten. Tryk OK for at gemme den nye indstilling.

Sæt farve og logo på rapporter i Xena

 

 

Standardrapporter

Der er forskellige standardrapporter, eller layouts, at vælge imellem i Xena. Valg af standardrapporter kan du finde hjælp til her.

 

Avanceret udskriftsopsætning

I Xena har du også mulighed for at designe dine egne udskrifter, med udgangspunkt i Xenas standardrapporter. Det er lidt mere avanceret, men til gengæld er der næsten ingen grænser for, hvad du kan lave:

  • Eget design efter egne ønsker
  • Eget sprog
  • Flere billeder og logoer
  • Tilpasset til fortrykt papir

Se også: Tekster på fakturaer.

 

Oprettelse af en tilpasset rapport:

  1. Vælg menuen Opsætning > Udskrifter, i boksen 'Rapporter' vælges fanen 'Kunderapporter'.
  2. Tryk på knappen 'Opret'.
  3. Indtast navn på rapportlayoutet
  4. Vælg rapportgruppe (den rapport du ønsker en tilpasset version af)
  5. Vælg sprog og tryk på 'Opret'

Opret en tilpasset fakturarapport i Xena

 

For at tilpasse rapporten, hentes eller rettes XSL-koden. En XSLT-rapport består kort fortalt af to dele: En XML med data (disse kommer fra Xena) og en XSL med designet. Der findes flere forskellige XSLT-designværktøjer på nettet. Både gratis og betalte.

Når du har oprettet den brugertilpassede rapport, vises en editor hvor du kan tilpasse den eksisterende XML. Det kunne f.eks. være tilpasning af labels eller oversættelse til et andet sprog. Under editoren har du mulighed for at uploade dit helt eget design via en XSLT-fil.

Hvis det bliver for kompliceret at kode udskrifter på denne måde, men du har brug for dit eget design, så send en mail til support. Vi kan henvise til samarbejdspartnere, som kan hjælpe dig med design af dine udskrifter.

Ønsker du at tage udgangspunkt i en af vores standarder, kan du ved at henvende dig til supporten få tilsendt filer med vores standard-layout (med eller uden varenummer).


Opdateret