Deludligning/-betaling
Du kan deludligne posteringer på partnere i forbindelse med bogføring af en postering i kassekladden, via ordren eller direkte via partneren.
Deludligning generelt
Læs en grundlæggende beskrivelse af hvad deludligning er, og hvad du kan bruge det til, på vores blog.
Når du laver en udligning på partneren, kan du få bogført en evt. difference på en af dine differencekonti. Det kan være der er øredifference mellem fakturaen og det betalte beløb, eller det kan være en valutakursdifference.
Hvis differencen derimod skyldes at der kun er lavet en delvis betaling af en faktura, har du mulighed for at udligne en faktura delvist, og dermed lade et beløb stå åben på fakturaen, indtil restbetalingen foretages.
Vær opmærksom på...
Der er forskel på, om du har lukket en postering via deludligninger eller via én fuld udligning. Kigger du på posteringerne på en partner, ses forskellen således:
1: Deludligning:
- Du kan se deludligningerne ved at folde posteringen ud.
- I "Restbeløb" kan der stå et beløb forskellig fra "Beløb"
- Du har ikke linket "Vis" ud for posteringen
2: Én fuld udligning
- Du har linket "Vis" ud for posteringen
- "Restbeløb" vil altid være = 0,00
Deludligning via kassekladden
Har du en ind-/udbetaling der kun delvist dækker en/flere fakturaer, kan du foretage en deludligning når du registrerer betalingen i kassekladden:
- På linjen i kassekladden vælger du partneren og indtaster modtaget beløb
- Tryk på linket under beskrivelsesfeltet, for at udligne
- Vælg den/de fakturaer der skal udlignes med betalingen
- I bunden vælges den faktura restbeløbet skal stå på
- Tryk på "Udlign partnerposteringer"
Deludligning via ordren
På en ordre kan du enten lave delvis betaling i forbindelse med faktureringen, eller du kan bogføre det på et senere tidspunkt.
I forbindelse med fakturering af ordren
- I dialogen hvor fakturaen oprettes markerer du feltet "Betal".
- Tryk på den konto betalingen skal bogføres på
- Korriger beløbet så det svarer til det betalte beløb.
Nu beregnes differencen mellem fakturabeløb og det indbetalte beløb. Difference vil efter bogføring af fakturaen stå i "Restbeløb" på partnerposteringen.
Ved registrering af betaling efter fakturering
Åbn ordren, og i menuen for ordren vælges "Opret betaling"
- Vælg den/de fakturaer der skal udlignes med betalingen
- Tryk på den konto betalingen skal bogføres på
- Korriger beløbet så det svarer til det betalte beløb
- I bunden vælges den faktura restbeløbet skal stå på
- Tryk på "Betal"
Deludligning via partneren
Du kan via partneren foretage både delvis udligning og delvis betaling. Begge muligheder bygger på samme princip som de ovenstående eksempler. Funktionerne findes via partneren, i boksen "Saldo":
Annullere delvis udligning
På partneren finder du boksen "Detaljer", vælg her fanen "Posteringer". Hvis posteringen er udlignet uden deludligninger, finder du knappen "Vis" ud for posteringen.
Men hvis posteringen er deludlignet, findes knappen "Vis" ikke. I dette tilfælde skal du åbne menuen for posteringen (de 3 streger), og her vælge punktet "Slet delvis udligninger". Nu vil alle involverede udligninger på denne post blive annulleret, og du kan udligne forfra.
- Opdateret