Datovælger og regnskabsår
Udnyt muligheden for at taste og vælge datoer hurtigt. Datovælgeren i Xena er supereffektiv.
Datovælger
Man kan selvfølgelig gribe musen og klikke sig frem til en dato. Men det går hurtigere, når man bruger tastaturet. Her er nogle eksempler på, hvor lidt der skal indtastes i feltet, for at opnå datoen du søger:
- "16" = den 16. i denne måned, dette år
- "1602" = 16. februar dette år
- "160220" = 16. februar 2020
- "d" = dags dato
Sæt en systemdato
Når du logger på Xena, vælges dags dato som 'systemdato'. Dermed agerer systemet ud fra dagen i dag. Nogle gange kan det dog være nyttigt at kunne angive en anden systemdato, som om dén dato var dags dato.
Hvis du f.eks. skal fakturere eller bogføre en del i en bestemt periode (f.eks. lige før årsafslutning eller halvår), så kan du med fordel sætte en systemdato i denne periode.
Systemdatoen sættes i toppen af skærmbilledet, ved at trykke på kalender-ikonet ved siden af dit regnskabsnavn.
Regnskabsperioder
Ved oprettelse af et nyt regnskabsår, dannes en regnskabsperiode med start 01.xx.xx og slut 31.xx.xx. Navnet på regnskabsperioden vil typisk være årstallet, f.eks. '2022' eller '2021-22'.
Regnskabsperioder findes via menuen Opsætning > Finansopsætning og vælg fanen 'Regnskabsår', eller via menuen Finans > Primoposteringer. For at oprette en ny periode skal du trykke på knappen 'Opret'.
Perioder kan efterfølgende rettes ved at du åbner det aktuelle regnskabsår, og trykker på rediger-blyanten øverst til højre. Nu kan du rette beskrivelsen og start-/slutmåned. I menuen findes også menupunkt til sletning af regnskabsåret
Regnskabsperiode som ikke følger kalenderåret
Det er muligt at oprette regnskabsår som ikke følger kalenderåret, og det er også muligt at oprette år, som er længere eller kortere end 12 måneder. Dette skal dog gøres FØR der oprettes og bogføres i de berørte perioder, og FØR du beregner primoposteringer for perioderne.
Ønsker du at oprette et regnskabsår som er TIDLIGERE end det første regnskabsår der er oprettet i Xena, skal alle indtastede primotal i det første regnskabsår slettes. Da dette regnskabsår jo nu ikke længere er det første, kan der ikke være primotal i driften, på partnere (kunder/leverandører) eller på varer.
Sæt en spærredato
Du kan spærre for bogføring før en bestemt dato, ved at indtaste datoen i feltet 'Låst d.' Når du har lavet en momsafregning, er det f.eks. en god ide at sætte momsopgørelsesdatoen på som låst dato, for at undgå at lave yderligere momsposteringer i den afregnede periode.
Ønsker du at låse regnskabsåret helt, skal du fjerne fluebenet ud for 'Åben'. Du kan altid senere åbne regnskabsåret igen, ved at sætte fluebenet.
Læs mere om primoposteringer og regnskabsperioder i vejledningerne Primoposteringer og Årsafslutning
- Opdateret