Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Begrænset momsfradrag

Selv om der er angivet 25% moms på en kvittering eller faktura, så er det ikke altid at der er fradrag for hele momsbeløbet. I Xena kan du på en finanskonto bestemme, hvor stor del af momsbeløbet der er fradragsberettiget.

Når der oprettes en finanskonto i Xena, kan du for kontoen vælge, hvor stor en del af momsbeløbet du kan trække fra i din momsangivelse.

Normalt får man fuld fradrag for moms, her vælges 100% i feltet "Standard momsfradragsprocent".

Men for nogle udgifter kan man kun få delvis fradrag for momsen. Et eksempel på dette er restaurantbesøg i forbindelse med erhvervsmæssige formål. I dette tilfælde må man kun trække 25% af momsbeløbet fra.

 

Sådan sættes momsfradragsprocent på en finanskonto

Ved oprettelse af en finanskonto indtastes standardfradragsprocenten.

I dette eksempel kan jeg kun fratrække halvdelen af momsen. Derfor indtaster jeg en momsfradragsprocent på 50%.

Indtast momsfradragsprocent på en finanskonto i Xena

 

Ændre momsfradragsprocent ved bogføring

Den valgte fradragsprocent kan overstyres i forbindelse med bogføring på kontoen. Uanset om man bogfører via bilagsregistreringen eller via kassekladden, så ændres fradragsprocenten ved at vælge menuen (de 3 streger) ud for bogføringslinjen.

Vælg momsfradragsprocent ved bogføring af bilag i Xena

 

På rapporten 'Momsafstemning' ser du en linje for hver momsfradragsprocent du har bogført med på samme finanskonto.

 


Opdateret