Alias navn og e-mail
Du kan f.eks. oprette dit eget navn som brugernavn, så du ikke skal taste hele din e-mail ved login. Her forklares hvordan.
Ønsker du at oprette et alias, gøres dette via din brugerprofil i Xena
- Tryk på bruger-ikonet i øverste højre hjørne
- I menuen der vises, vælger du 'Min profil'
- Scroll ned i bunden af brugerprofilen, ned til boksen 'Administrer alternative brugere'.
- Tryk på 'Opret ny alternativ bruger'
I dialogen der vises, skal du vælge en type:
Alias: Indtast et alternativt navn, der kan benyttes som brugernavn ved login, i stedet for din e-mailadresse. Et alias navn kan benyttes med det samme, næste gang du logger ind i Xena.
E-mail: Alternativ e-mailadresse der kan benyttes ved login samt til afsendelse af e-mails. Vælges denne type, skal den indtastede alias e-mailadresse først verificeres, før den kan bruges til login i Xena. Der vil blive sendt en e-mail til adressen med et link, som du skal trykke på, for at aktivere den. Derefter kan den bruges både til login og som afsender e-mail.
Når et alias er oprettet, kan det ikke redigeres. Du er nødt til at slette nuværende alias først, ved at trykke på skraldespand-ikonet. Derefter kan du oprette nye alias.
- Opdateret