Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Abonnementstyring

Sælger du noget i fast abonnement? Det kan være alt fra rengøring og vinduespolering til husleje eller blomster. Xena kan hjælpe dig med at få faktureret dette automatisk til rette tid.

Kort fortalt: Xenas abonnementsstyring opretter og fakturerer ordrer med bestemte varer til bestemte kunder. I et bestemt interval.

Xenas abonnementsstyring gør dig dermed i stand til at styre en fast leverance. Uanset om det er en fysisk vare, et stykke arbejde, leje- eller licensindtægter, så skal der et system til at styre, hvem der skal have hvad og hvornår, og det skal også gerne faktureres.

 

Opret et abonnement

Et abonnement kan oprettes enten manuelt via menuen Salg > Abonnement, eller via en opgave på en ordre (på opgaven vælges 'Opret abonnement' via opgavemenuen).

Abonnementet består af:

  • Stamoplysninger inkl. en partner (kunde)
  • Varer eller ydelser 
  • Et interval og startdato.

 

Stamoplysninger

Når du vælger en partner på et abonnement, er det et krav, at partneren er oprettet med en faktura e-mailadresse.

Derudover kan du indtaste en sigende beskrivelse af abonnementet samt yderligere detaljer. Begge informationer bliver udskrevet på fakturaen.

 

Planlægning

Her vælger du med hvilket interval fakturering af abonnementet skal ske. Vælg også en startdato, og en dato for næste kørsel. 

 

Abonnementslinjer

Tilføj her de varer der skal opkræves via abonnementet. Varerne skal have en fast pris. Det er altså ikke muligt at overstyre prisen pr abonnement. Du kan i stedet vælge at oprette specifikke salgspriser til partneren, eller oprette specifikke varenumre til hvert abonnement, hvor prisen er forskellig.

Oprettelse af et abonnement i Xena

 

Abonnementsopkrævning

Når abonnementet er oprettet, er det vigtigt at du starter det, ved på abonnementet at trykke på knappen 'Tryk for at starte'. 

På dagen for abonnementets næste kørsel, dannes der automatisk en faktura ud fra abonnementets oplysninger. For at se fakturaen åbner du abonnementet og til højre vælger fanen 'Ordrer'.

Du kan altid sætte et abonnement på pause, for så at starte det igen senere.

Du kan også springe en opkrævning over, ved at rette datoen for næste kørsel.

Via menuen i boksen 'Abonnement' kan du slette abonnementet. HUSK at sætte abonnementet på pause før du sletter det.

Oversigt over abonnementer i Xena

 

I abonnementsoversigten er der nyttige grafer over omsætningsfordeling pr. varegruppe, samt årlig udvikling i det samlede abonnement:

Økonomisk udvikling over abonnementer i Xena

 


Opdateret