Gå til indhold

Opdatering - Juli 2022.1

Emne
Opdateringer
Længde
3 min. læsning

Ordrer, hvor alle opgaver er faktureret og leveret, sættes nu altid til Lukket

Åbne/lukkede ordrer

Som nogle brugere har bemærket, blev en ordre ikke altid sat til Lukket, selvom alle opgaver på ordren var faktureret og leveret. I oversigten over Åbne ordrer kan du derfor have ordrer vist, som reelt er lukket.

Vi har nu justeret på reglerne for, hvornår en ordre betragtes som lukket. Ændringen sker kun fremadrettet, så har du en åben ordre, som du ved burde være sat til Lukket, kan du manuelt opdatere den ved at:

  1. Opret en ny opgave på ordren
  2. Slet denne opgave igen

 

Tip til at finde åbne ordrer der er faktureret/leveret

Åbn menuen Salg > Ordrer > Ordreoversigt og vælg fanen "Åbne ordrer". Når du fakturerer en ordre, vil Ordrestatus typisk blive ændret til "Faktureret", så derfor:

  1. Start med at vælge status "Faktureret" i filteret foroven
  2. Du skal nu udelukkende kigge på de ordrer, hvor kolonnen "Ikke faktureret" = 0,00
  3. Fold ordren ud for at se opgaverne på ordren
  4. Kontroller at alle opgaver har flueben i "Leveret"

Se åbne ordrer som er faktureret og leveret

 

Ovenstående ordre vil jeg gerne have lukket. Her anbefales det at du højreklikker på ordrenummeret og i den lille menu vælger du "Åbn link i ny fane". Dermed kan du beholde ordreoversigten fremme, og kigge videre i listen over åbne ordrer.

Åbn ordren på en ny fane

 

Ordren åbnes på en ny fane ved siden af den aktive fane. Vælg denne fane. Opret nu en ny opgave på ordren - og slet den igen. Derefter kan du lukke fanen.

Opret en ny opgave og slet den igen for at få ordren lukket

 

Når du har gennemgået listen med åbne ordrer, skal du huske i filteret foroven at vælge at du vil se "Alle":

Se alle ordrer i Åbne ordrer oversigten

 

Næste gang du genindlæser siden med Åbne ordrer, vil ovenstående ordre ikke længere blive vist.

 

Øvrige ændringer

  • Tekster på elektroniske fakturaer vil nu igen blive vist korrekt. Dette gælder dog kun for nye fakturaer der gemmes i Bilagsregistrering

 

Sommeren 2022

Som altid, er vores support tilgængelig hele sommeren, dog med en lavere bemanding end sædvanligt.

Vi udgiver også produktopdateringer, hver 2. uge, helt som vi plejer. 

EG Xena ønsker god sommer

 

Har du set alle de nye funktioner vi har frigivet tidligere? Hvis ikke, kan du altid finde dem her.

Vi ønsker dig god fornøjelse med disse nye tilføjelser. Husk at følge os på Facebook eller vores blog, hvor vi løbende informerer om nyt.


Udgivet