Opdatering - Januar 2021.2
- Emne
- Opdateringer
- Længde
- 3
Tilføjet sammentælling af totaler, samt flere filtreringsmuligheder til partnerposteringer.
Tilføjelse af sammentællinger
Vi har tilføjet sammentællinger af totaler, til følgende visninger:
- Partnersaldo (Finans -> Overblik -> Partnersaldo)
- Rykkerliste (Salg -> Rykkere -> Rykkeroversigt)
- Partnerliste (Salg -> Partner -> Partneroversigt -> Saldoliste)
Listevisning af 'Mine virksomheder'
Vi har optimeret listen af regnskaber, som ses via 'Mit skrivebord'. Listen er sorteret alfabetisk og i højre side kan du se, hvilken rolle du har i det pågældende regnskab. Fra den blå knap 'Opret virksomhed' kan du oprette nye regnskaber.
Partner posteringer
Vi har tilføjet to forbedringer til visningen af partnerposteringer. For det første, kan alle perioder nu vælges i dato filteret og for det andet, er det nu muligt at filtrere på, om du ønsker at se alle posteringer eller alene de åbne poster. Du finder partner postingerne via Salg/Køb -> Partner -> Partneroversigt -> vælg partner.
Visning af rapporter
Det er nu styret af modulet, hvilken type af partner rapporter du ser. Det betyder, at adgangen til partner rapporter fra salgs modulet, vil antage at du ønsker at arbejde med kunder. På samme måde vil adgangen til partner rapporter fra købs modulet, antage at du vil arbejde med leverandører.
Adgang via rapport modulet vil fortsat give adgang til begge partner typer.
E-mail modtagere med ÆØÅ
Det er ikke muligt, at sende mails til e-mail adresser, som indeholder ÆØÅ i adressen, da dette ikke understøttes fra vores mail udbyder. Dette vises nu tydeligt med en advarsel i mail dialogen.
Ved sletning af regnskab
Vi har tilføjet ekstra validering, ved sletning af et regnskab. Fremover når et regnskab skal slettes, skal regnskabets navn indtastes, inden det bliver muligt at slette.
Sletning sker via Opsætning -> Virksomhedsprofil -> Grundlæggende data -> Menu -> Slet regnskab.
Øvrige ændringer
- Optimeret aflæsning af specifikke PDF bilag i bilagsregistreringen.
- Tilladt filstørrelse ved upload af dokumenter og billeder er udvidet til 10MB.
Webshop samarbejde med Pairy
Xena har tidligere selv tilbudt integration med webshops fra Wannafind og SmartWeb, men disse vil snart udgå og bliver erstattet af de nye integrationer fra vores samarbejdspartner Pairy. Xena kan derfor nu tale sammen med hele syv af de mest populære webshops. Kontakt vores support, hvis du har brug for hjælp til at skifte.
Har du set alle de nye funktioner vi har frigivet tidligere? Hvis ikke, kan du altid finde dem her.
Team Xena ønsker dig god fornøjelse med denne måneds nye tilføjelser. Husk at følge os på både Facebook og Twitter, hvor vi løbende informerer om nyt.
- Udgivet