Gå til indhold

Nyheder i Xena, juli 2017

Emne
Opdateringer

Xena har fået tilføjet følgende nye funktioner og forbedringer.

Flytning eller redigering af forbrugsposter

Hvis du har fået bogført forbrugsposter på en forkert ordreopgave, er det nu muligt at flytte disse til den korrekte ordreopgave. Du kan også redigere linjen, hvis den f.eks. er bogført med forkert aktivitet eller forbrugstype.

Sådan gør du:

  1. På salgsordren, find fanen "Forbrug". Her ser du alle bogførte omkostninger.
  2. For at få adgang til den nye funktion, skal du fjerne flueben i "Grupperet", da linjer kun kan flyttes enkeltvis.
  3. Herefter er det blot at markere de linjer du vil flytte.
  4. Tryk så på knappen "Flyt til anden opgave", vælg ordreopgaven omkostningen skal flyttes til og tryk "Opdater".

For at redigere en linje under Forbrug skal du åbne menuen på linjen og vælge "Rediger".

 

Foreslået salgspris via forbrugstype-avancen

Når du på en salgsordre overfører forbrug til fakturering, beregner Xena forslag til salgsprisen, hvis linjen ikke indeholder varenr. Udgangspunktet for beregning af salgsprisen, er den fortjeneste der er indtastet på forbrugstypen som standard.

LÆS MERE: Indtast ønsket fortjeneste på forbrugstyper.

Når forbrug er overført til fakturalinjer, kan hver enkelt fakturalinje "foldes ud", så du bl.a. kan se linjens omkostninger i alt, dækningsbidrag og dækningsgrad.

 

Gentagelse af linjer i omkostningsregistreringskladden

I omkostningsregistreringskladden forudfyldes felterne dato, type og forbrugstype med værdierne fra den forgående linje.

LÆS MERE: Vejledning til omkostningsregistrering.

 

Hovedtelefonnummer i ordrehovedet

På salgsordrerne vises partnerens hovedtelefonnummer i fanen "Ordrehoved". Bruger du en enhed med mulighed for opkald, kan du nu direkte fra ordren foretage opkald ved at trykke på telefonnummeret.

 

Nyt menupunkt: "Tid"

Vi har samlet de menupunkter der vedrører kalender- og tidsregistreringsfunktionerne under ét menupunkt "Tid".

LÆS MERE: Apps til planlægning i Xena.


Udgivet