Gå til indhold

Lagerstyring flyttes til nyt modul

Emne
Apps og integrationer
Længde
3 min. læsning

Ikke alle har brug for funktioner til lagerstyring. Derfor flytter vi den funktionalitet til et selvstændigt modul.

Allerede tidligt i EG Xenas historie, tilføjede vi lagerstyring til rækken af funktioner. Siden da har lagerstyring været en fast del af et Xena-regnskab. Men det er langt fra alle virksomheder der har brug for de komplekse funktioner, som lagerstyring tilbyder, herunder også funktionerne til styklister og varianter.

Derfor har vi valgt at flytte alt hvad der hører til lagerstyring til et nyt separat modul. Hvad det helt præcist betyder for dig og dit regnskab, kan du læse i den her artikel.

 

Hvad er lagerstyring?

Lagerstyring i EG Xena giver adgang til en række avancerede funktioner. For eksempel optælling af varer, modtagelse af nye varer, oprettelse af lagre og lagerlokationer, samt håndtering af styklister og varianter. EG Xena hjælper med at holde styr på hvor mange varer du har på lager, reserverede varer, hvor mange der bliver solgt og værdien af de varer du har på lager. Det hele er knyttet tæt sammen med bogføringen.

Alt det, er meget praktiske funktioner – hvis du altså har et lager med fysiske varer. De komplekse funktioner er ligeledes omfattende at vedligeholde og supportere. Derfor vil det ikke længere være gratis, at anvende den indbyggede lagerstyring i EG Xena, fra og med 1. april 2023.

 

Nyt modul til lagerstyring

Hvis du ikke har brug for lagerfunktioner i dit firma, kan de egentlig bare være i vejen. Det har vi nu taget konsekvensen af og vil derfor sikre et mere enkelt system, til de brugere, som ikke anvender lagerstyring.

De funktioner der hører direkte til lagerstyring, flytter pr. 10. januar 2023 til et selvstændigt modul, som herefter kan købes og installeres via vores appstore.

  • Info til eksisterende brugere af lagerstyring

    Hvis du anvender vores lagerfunktioner i et regnskab i dag, vil du fortsat have adgang til alle funktionerne, uden ekstra beregning frem til 31. marts 2023. Der er nogle få knapper, som vil blive flyttet, men de er stadig i nærheden af hvor de plejer at være. Prisen for modulet vil naturligvis være inkl. support og ubegrænset anvendelse af både funktioner og tilhørende API. 

    Hvis du ikke ønsker at fortsætte med at anvende lagerstyring, når modulet bliver et tilkøb, kan du afinstallere modulet.

  • Info til eksisterende regnskaber som ikke anvender lagerstyring

    Hvis du ikke har aktiveret funktionerne til lagerstyring i dag, vil vi fjerne dem fra dit regnskab. Det vil gøre håndteringen af dit regnskab og dine varer og ydelser, meget mere enkel og overskuelig fremover.

  • Oprettelse af nye regnskaber

    Alle nye regnskaber, som oprettes efter 10. januar 2023, vil som standard være uden lagerstyring. Hvis du får brug for lagerstyring, kan det nye modul tilkøbes i vores appstore. 

 

Mere om funktioner til lagerstyring

Hvis du har spørgsmål til konsekvenserne af denne ændring eller har spørgsmål til funktionerne, er du velkommen til at kontakte os, via vores support.

Du kan også læse mere om funktionerne i forbindelse med lager og varer, på de følgende links:


Udgivet