Gå til indhold

Nye krav til bogføringssystemer udskydes

Emne
Nyheder
Længde
1,5 min. læsning

Erhvervsstyrelsen annoncerer at de nye krav til digitale bogføringssystemer udskydes til et senere tidspunkt.

Den nye bogføringslov stiller krav til digitale bogføringssystemer. Erhvervsstyrelsen har igennem længere tid arbejdet med klargøring af bekendtgørelser, som skal udmønte den nye lov. Tidligere var det annonceret at kravene til standard regnskabssystemerne, skulle træde i kraft pr. 1. januar 2023. Men de afventer lige nu den igangværende regeringsdannelse.

Det betyder, at vi må vente med at gå i detaljer med til kravene, for de kan stadig nå at ændre sig. Det rykker ved hele den oprindelige tidsplan og det vil tage lidt længere tid før vi systemleverandører, kan få registreret vores standardbogføringssystemer og før Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre de godkendte systemer på markedet.

Når det bliver muligt, vil Erhvervsstyrelsen melde en ny tidsplan ud.

 

Kort fortalt om digital bogføring

I maj 2022 blev en ny lov om bogføring vedtaget i Danmark. Den trådte i kraft i juli 2022 og stiller en række nye krav til virksomheder vedrørende digital bogføring. Lige nu er vi i en overgangsperiode hvor nye krav til udbydere af bogføringssystemer skal godkendes og implementeres. Det er godkendelsen af disse nye krav vi venter på.

Hos EG Xena følger vi arbejdet tæt og sørger for at informere dig om processen.

Læs mere om den nye bogføringslov.

Se meddelelsen fra Erhvervsstyrelsen.


Udgivet