Gå til indhold

Xena er en del af EG A/S

Emne
Nyheder
Længde
2 min. læsning

Som en del af EG A/S er der sat fart på udviklingen.

Efter næsten otte år på markedet er Xena vokset til at være mere end et online regnskabssystem. Nu er det en online platform. Her kan virksomheder forbinde til deres forskellige systemer og vækste. Vores mål har været at bygge noget som ikke fandtes i forvejen. Vi er kommet et godt stykke af vejen. Nu skal vi videre!

 

Det foretrukne regnskabssystem

EG A/S købte Xena ApS i 2017 og har siden investeret i at gøre os til det foretrukne regnskabssystem i koncernens softwareløsninger til små og mellemstore virksomheder.

Vi samarbejder også med flere og flere tredjeparter som laver apps og integrationer mellem Xena og andre systemer. Vores engang så lille, ydmyge appstore har nu mere end 50 apps. Flere er på vej og det er vi virkelig stolte af!

 

Vi har selv haft vokseværk

Tanken bag Xena er at virksomheder kan bruge det, uanset hvor meget de vækster. Vi er også selv vokset. Xena startede som en god ide og blev lanceret i 2014 med cirka fem ansatte. Nu er Xena en del af Nordens største leverandør af IT-løsninger. I dag er vi mere end 20 programmører, designere og testere plus en hel supportafdeling til at tage os af jer – vores brugere!

 

Om EG A/S

EG leverer vertikal software, der giver kunderne mulighed for at videreudvikle deres virksomhed. EG har mere end 1.500 medarbejdere, der primært arbejder på lokationer i de nordiske lande samt på et fælles udviklingscenter i Polen. EG udvikler, leverer og servicerer egen software til mere end 21.000 kunder i den private og offentlige sektor.


Udgivet