Gå til indhold

Arbejd hjemmefra med Xena

Emne
Nyheder
Længde
2,5 min. læsning

Pga. corona-situationen arbejder mange hjemmefra. Se her hvordan man samarbejder i Xena.

Hele Xena-teamet, inkl. vores support, arbejder hjemmefra i denne tid. Det betyder, at vi stadig er tilgængelige, hvis du har brug for hjælp til Xena. Vi bliver også ved med at forbedre Xena og lave ny funktionalitet.

Vores fokus er at holde Xena – og dermed din virksomhed – kørende.

 

Samme platform for alle i firmaet

Det er forskelligt fra branche til branche, hvordan man kan løse udfordringen med at arbejde hjemmefra. Xena er online; alle data er gemt i skyen. Så længe du har en computer, tablet eller smartphone med internetadgang, har du adgang til firmaets regnskab.

Alle medarbejdere kan bruge Xena hjemmefra og arbejde på deres opgaver. Tidsregistrering, fakturering, bogføring og alle de andre funktioner klares online. Alle har den nyeste information – selvom man ikke sidder samme sted.

 

Vores tips til hjemmearbejdspladsen

Nedenstående punkter er nogle af vores erfaringer med arbejde hjemmefra. Måske du også kan bruge noget af det til inspiration.

  • Hold dine normale arbejdstider. Gør som du plejer, når du skal "afsted" på arbejde.
  • Hold pauser. Sæt fx en alarm for at du engang imellem står op og får strækket godt igennem, så du holder gang i blodomløbet.
  • Få frisk luft. Åbn vinduerne eller gå ud på altanen i et par minutter, måske 4-5 gange om dagen.
  • Hvis det er nyt for dig at arbejde hjemmefra, kan det især være en god ide at have lidt hyggesnak med kollegerne over videokonference.
  • Forsøg af være struktureret. Det er individuelt hvordan vi indretter vores arbejdsplads. Men at gøre tingene på faste tidspunkter og komme til møder til tiden hjælper dig til ikke at blive stresset, over alt det der skal gøres.
  • Hold fast i din fyraften. Når du har fri, skal du ikke holde hjemmearbejdspladsen åben. Ellers kobler hjernen aldrig fra.
  • Pas på dit helbred. Nu du ikke kommer så meget ud, er det endnu mere vigtigt at på planlagt motion, spise sundt og få nok søvn.

Udgivet